Indregistreret

Hvordan det så rent faktisk lykkedes at få GMC'en indregistreret

Nå, vidunderet er parkeret i indkørslen under åben himmel til stor beundring og nogen undren fra naboer og forbipasserende. Måske steg jeg lidt i mine børns agtelse om ikke andet. "Han er vist alligevel ikke helt så kedelig ham den gamle".

Marie på 7 gik straks i gang med at feje ladet og indrette legeplads for hendes dukker.

Jacob på 10 er heller ikke helt uinteresseret i farens skøre ide.

Maja på 15 synes ikke at den er "cool" og i øvrigt lugter den. Det var så lige en teenagers mening om den sag.

Jeg måtte igang med alt det praktiske. Heldigvis er jeg vokset op på et maskinværksted og har også håndværktøj af god kvalitet og nogenlunde forstand på at anvende det - selv om jeg aldrig fik svendebrev men måtte nøjes med at blive maskiningeniør.

Planen hed - Bremser - sideblink og baglygter - spejle - i nævnte rækkefølge. Det værste først.

Jeg vidste, at den var helt galt med venstre forhjul, så det var oplagt at starte der.

Først løsne hjulmøtrikker. Husk lige at der er linksgevind i venstre side. Grundig afrensning og så lidt olie på gevindet. Bemærk den geniale understøtning af hjulnøglen med træklodser. Derved kan man anvende hele sin vægt til at tildele møtrikken det nødvendige moment uden tværkræfter som optages af klodserne. (hov, der gik vist ingeniør i den)

Sejren er hjemme, hjulet er demonteret - men erfaringsmæssigt kommer det værste - tromlen - en spændende 2. halvleg forestående !

Men nej, "kollegerne" i det norske forsvar har passet pænt på det hele. Alt lod sig nemt adskille. Manglede dog lige en topnøgle til lejemøtrikkerne, men en 2" rørtang og hammer og mejsel gør underværker i en snæver vending. Fy!- men mærker på møtrikken viste, at jeg ikke var den første til at snyde.

Det var nu tydeligt, hvorfor bremserne ikke virkede. Hjulcylinder havde lækket bremsevæske ud i tromlen om begge bremsebakker flittigt havde suget i sig. Ikke gavnligt for friktionen

Af med det hele, rens det godt af og se hvad der gemmer sig i cylinderen. Uha, en fæl blanding af korroderet stål, vand og siliconebremsevæske. Ind imellem lidt pakningsfragmenter. Jeg vidste på forhånd, at der kunne være problemerpå grund af, at siliconevæske ikke opsuger vand. Nå, men nu vidste jeg lidt om hvad der ventede og jeg besluttede at gå samtlige bremser igennem, idet man nok ikke måtte forvente at de andre hjulcylindre så stort bedre ud. Den helt store bremserenovering lå forude.

Det her kaldte på nye bremsebakker. Dem fik jeg bestilt i England sammen med nye pakninger til samtlige hjulcylindre og hovedcylinder. Bremsebakkerne kom i sæt incl. nitter i en pæn æske fra Roulunds fabrikker i Odense. Heldigvis skulle jeg rejse til USA for mit arbejde - home of GMC. Den gunstige dollarkurs gjorde det attraktivt at indkøbe reservedele derovre. En manual (uundværlig) fandt jeg på nettet hos en amerikaner fra Oregon. Han sendte den til mit hotel, så havde jeg også noget at læse i på flyet hjem. Fra en leverandør fik jeg 6 stk nye bremseslanger, et sæt platiner samt en kondensator - det hele sendt til hotellet.

75$ + shipping costs måtte jeg betale for denne originale manual. Ved godt, at man kan finde billigere genoptryk på CDrom - men den her er fra 1943 - the real stuff!

Ventetiden på stumperne kunne jo fordrives med mere skruearbejde. Begge venstre tvillinge baghjul blev demonteret. Det er lidt mere taknemmeligt, da tromlerne her kommer af uden at man skal splitte lejerne ad. Ellers samme øvelse - af med det hele og rense det.

Bagerste bremser var ikke så slemme, men modne til renovering. Bemærk messingrøret, der holder baggerne adskilt. Så kan man demontere cylinderen uden at skulle slås med fjederen.

Hovedbremsecylinder måtte også ud. Ikke så slemt, havde tydeligvis været renoveret i nyere tid. Fine pakninger og ventil. Men - der var korrosionsskader i cylinderen. Vacuumforstærkeren demonterede jeg også - men jeg turde ikke skille den ad, da jeg ikke havde manual til denne nyere model eller nye pakninger for den sags skyld. Et skilt på den fortalte mig, at den var renoveret af de norske forsvar i nyere tid. Rensede og blæste den forsigtigt igennem med trykluft og gennem skyllede med ny bremsevæske. Med krydsede fingre blev den genmonteret - der snød jeg lidt, men den virker nu fint kan jeg allerede nu afsløre

En af mine tidligere kolleger havde lige startet et finmekanisk værksted - Serviceshoppen. Speciale i bremser og hydraulik. Det kunne ikke passe bedre og jeg udnyttede skamløst denne forbindelse til at få honet alle cylindre. Gode råd manglede heller ikke. Stor tak til Herman!

Nu gik det mærkbart fremad og jeg skulle begynde at samle i stedet for at skille. Alle stumper var klar, selv nye kobberpakninger i besynderlige tommemål blev fundet og hjemkøbt fra et firma i København til næsten ingen penge. Gamle pakninger kan udglødes, men jeg købte altså nye.

De gamle, men dog fabriksnye, bremsebelægninger blev nittet på de forreste bremsebagger. Knud, der solgte mig GMC'en, var så flink at vise mig hvordan den slags foregår. Jeg havde til gengæld hjemtaget nogle stumper til ham - dejligt når man kan hjælpe hinanden.

Der er heldigvis god plads under en GMC. En grav er ikke nødvendig, men det slider mærkbart på tøjet at kravle rundt under den. Bremserørene sidder ofte utilgængelige steder men det SKAL spændes ordentligt sammen og kontrolleres visuelt. Alle rør blev blæst godt igennem så gammelt væske og vand kom ud.

Jeg vil nu 1000 gange hellere skrue på en gammel militærlastbil end en bare 10 år gammel personbil. Alt lod sig let adskille på GMC'en uden brug af varme eller skærende værktøj. På gamle personbiler skal man altid kæmpe for hver en skrue.

Bremser blev indstillet med søgerblade og det hele trimmet ind lige efter bogen. Jeg skulle senere lære den berømte forskel mellem teori og praksis at kende på den hårde måde.

Med alt det grove overstået var tiden inde for at opdatere lygteføringen. Min ældre bror Per har en fortid som ingeniør i Statens bilinspektion og af ham samt en af hans tidligere kollegaer fik jeg nogle gode retningslinier.

Faktisk kunne jeg få godkendt bilens originale baglygter og stoplygter, meeen, dels var der hensynet til trafiksikkerheden og dels forudsigelige problemer med det gamle ledningsnet og stikkene på lygternes bagside. Jeg var heldig at få 2 moderne baglygter med 6 volt pærer og et 6 volt blinkrelæ (det gamle var kaput) hos et ældre autoelektro firma i Næstved.

De to sideblink, ligeledes 6 volt, fandt jeg på stumpemarked i Græsted.

Nyt møder gammelt. Det gamle ledningsnet til bagenden brutalt klippet over ved bagerste baghjul. De to røde sideblink måtte også lade livet. Det gjorde ikke så ondt, De var eftermonteret først i halvtredserne og derfor ikke "originale". En moderne montagekasse monteret diskret på afstiver for bagerste kofanger, hvorfra moderne kabler nu fordeler sig ud til begge baglygter. Selv nummerpladelys er der nu. Men stikdåsen til anhængertrækket sprang jeg over. Har ikke en anhænger og hvis jeg falder over en engang, så kan det altid eftermonteres.

De gamle baglygter sidder stadig synligt og vidner om svundne tider. (og det må de faktisk gerne - det er gammel overtro, at alle lygter ubetinget skal virke). De to nye lygter på bagskærme er faktisk en meget diskret løsning. Forrest på ladet - lige før førerhus, anes et minimalt gult sideblink. Vist nok lidt for langt tilbage efter reglerne, men jeg valgte denne placering frem for forskærmen, da det da må være mere synligt for cyklister på denne position. Også den nemmeste løsning rent ledningsmæssigt.

Hos en nærliggende lastbilophugger klunsede jeg et moderne vidvinkelspejl, som blev monteret på eksisterende spejlstativ. Således opmuntret af utallige succesoplevelser begav jeg mit til synshallen i Vordingborg. På vej derned kunne jeg mærke at forbremserne ikke helt opførte sig som under de alt for få og alt for kortvarige prøvekørsler hjemme på vejen. Den trak lidt mod venstre.

Synsassistenten kiggede på alle de mange papirer og ville gerne have haft en typegodkendelse. En sådan er nu ikke påkrævet for lastbiler indregistreret for over 35 år siden, også selv om det ikke er i Danmark. Han nøjedes så med den seneste norske registreringsattest. Jeg kørte over graven og en hurtig inspektion af de nye bremseslanger skinnende kobberpakninger signalerede, at der nok ikke var så meget at komme efter. Ratslør var også ok, så videre ud på rullestand. Av, skævbremsning over det tilladelige på forhjul. Test af baghjul fik jeg afværget, da begge aksler jo er mekanisk forbundet og dobbelte rullestande ikke er så udbredte. Højre sidespejle var heller ikke tilfredsstillende - så det blev en omstiller.

Nedtur. Spejle kunne nok ordnes. Hjemkøbte straks 2 stk spritnye 0.4 m vidvinkelspejle, hvoraf det ene blev til cyklistspejl. Jeg kan nu se det meste af Sydsjælland i spejlene når jeg kører. (men det er en god sikkerhed og jeg er glad for dem - indrømmet). Men de pynter nu ikke på en veteranlastbil. Ophænget blev i hast lavet af et 22mm hydraulikrør klunset på mit arbejde og bukket til i facon i en skrustik og fastholdt med patentbånd. Det ser så slemt ud, at der ikke vises nogen nærbilleder af det. En mere permanent løsning i lidt mere gedigent design er i støbeskeen.

Bremserne opgav jeg. En aftale blev lavet med et lastvognsværksted i Næstved. Som udstrakt service lånte jeg prøveplader samme sted og overlod fortrøstningsfuldt køretøjet til faglærte mekanikere. Et par dage senere fik jeg klarmelding og turen gik atter til synshallen. Ny nedtur - skævbremsning! - Men -assistenten gav mig et godt råd. "kør en lang tur og varm bremserne godt op - det kan virke". OK, tak, det gjorde jeg så og med meget varme bremser kom jeg tilbage og en tilfredsstillende bremsning på rullestand udløste det forjættede stempel på mine papirer. Det var en meget fin gestus fra Applus - man kunne jo også have valgt at sende mig hjem igen, nemme ekstra 400 kr at tjene, men jeg fik denne ekstra chance. Tak for det.

Som tidligere nævnt kunne det kun gå for langsomt med at komme på motorkontoret og det i lettere euforisk tilstand. Som antiklimaks skulle jeg samme dag have lavet en rodbehandling i en kindtand, så nummerpladerne måtte pænt vente til dagen efter med at komme på. Samme dag regnede det urimeligt meget, så de kunne ikke engang blive luftet. Men på, det kom de, og siden er mange kilometer blevet kørt i fædrelandet.

Vægafgift lyder jo som noget voldsomt for en 5 tons lastbil, men det er faktisk kun ca. 300 kr om året. En helårsforsikring med kasko er "kun" ca 750 kr, så noget er da billigt ved denne hobby.